Morbier Arnaud AOP 45+ er produceret af økologisk, fransk råmælk fra køer og du kan købe den eksklusivt hos Osten ved Kultorvet.
Konsistens:
Morbier Arnaud AOP 45+ har en blød og elastisk konsistens, der gør den velegnet at bruge med en osteskærer eller som smelteost.
Smagsoplevelse:
Morbier Arnaud AOP 45+ har en flot elfenbensfarve med en smagsløs askestreg i midten. Den har en kraftig duft, men flødeagtig smag med noter af rødkit og lidt bitter eftersmag.
Modningsproces:
Ved sin modning, vaskes Morbier Arnaud AOP 45+ op til flere gange i saltvand, der udvikler smagen og giver den en pink-orange farve på skorpen.
Serveringstip:
Bør tages ud af køleskabet et kvarter før servering. En Morbier pynter gevaldigt til en tapas, hvor striben får osten til at skille sig ud. Morbier Arnaud AOP 45+ smager også himmelsk som smeltet eller i en sandwich.
En god drikkevare hertil osten kunne være Pinot Noir eller en kølig Gewürtztraminer.
Ingredienser
Osten: Økologisk upasteuriseret komælk (råmælk), havsalt, mælkesyrekultur, animalsk osteløbe, rødkitkultur, biokul.
Osteskorpe: Naturlig med rødkit, der kan spises.
Næringsindhold
Energi pr. 100 gram: 1465 KJ / 353 kcal
Fedt: 29,5 g
-heraf mættede fedtsyrer: 20 g
Kulhydrater: <0,1 g
-heraf sukkerarter: <0,1 g
Protein: 22 g
Salt: 1,6 g
Sådan fragter vi din ost
Vi forsøger at holde omkostningerne nede, så vi i stedet kan tilbyde gode priser på god øko ost. Vi håndskærer, håndvejer og håndpakker derfor alle varer vi sender afsted fra vores webshop. Sådan her foregår det:
- Før vi sender dine oste til dig, vejer vi dem og pakker dem hver især ind i ostepapir eller film.
- Herefter vakuumpakker vi også hver især dine oste.
- I den typiske genbrugte papkasse, lægger vi først et fryselegeme nederst.
- Til sidst pakker vi dine oste ind i bobleplast og kassen lukkes med papirstape.
Holdbarhed på ost
Når osten ikke får ilt, så modnes den heller ikke. Også selvom du skulle have glemt, at putte den i køleskabet, når du er kommet hjem. En vakuumpakket ost holder sig nemlig i længere tid, så du kan uden bekymring, købe stort ind til en uge eller måned ad gangen.