Tomme de Brebis d’Aveyron 56+ er produceret af økologisk, fåremælk på mejeriet Fromagerie coopérative des Bergers du Larzac og du kan købe den eksklusivt hos Osten ved Kultorvet.
Om mejeriet:
På højsletterne ved Larzac i Sydfrankrig, ligger et lille økologisk mejeri, der drives af Thomas Du Larzac. Rundt omkring mejeriet ligger en række gårde hvor landmændene holder frit græssende får, der alle leverer den mest sublime og økologiske fåremælk til Thomas.
Han håndlaver hver ost på sit mejeri, Fromagerie coopérative des Bergers du Larzac, hvor hans ideologi er at forstærke den franske rigdom af natur og fåremælk.
Konsistens:
Tomme de Brebis d’Aveyron 56+ har en skærefast konsistens, der kan skæres med kniv eller ostehøvl.
Smagsoplevelse:
Tomme de Brebis d’Aveyron 56+ smager af fåremælk, naturlige mineraler og grottelagring.
Modningsproces:
Ved sin hulelagrede modning i 8 måneder, bevarer Tomme de Brebis d’Aveyron 56+ sin fugtighed, men udvikler en smag, uden at være stærk og smage af uld. Skorpen bliver over tid dekoreret med grå fløjlsagtige markeringer, som stammer fra spiselige svampe, der udvikler sig i modningsprocessen.
Serveringstip:
Bør tages ud af køleskabet en halv time før servering. Tomme de Brebis d’Aveyron 56+ smager fantastisk i en sandwich, på rugbrød, kiks eller til en tapas. Server med honning, mandler og marmelade.
En god drikkevare hertil osten kunne være Chardonnay, Pinot Noir, Champagne, Chenin Blanc, Pinot Gris, eller en tør Riesling.