Viking Blue Blåskimmel 60+ Lagret, er produceret af økologisk, dansk mælk på Gedsted Mejeri og sælges hos Osten ved Kultorvet.
Her er en blåskimmelost, der er skabt for alle dem, der elsker blåskimmel. Ved den rette temperering af osten, vil den være smørbar og næsten smelte på tungen når du spiser den. Viking Blue 60+ er en fuldfed blåskimmel, med en kraftig smag uden at være ammoniak.
Det helt særlige ved en Viking Blue 60+ er, at den stadig fremstilles ved hjælp af god, gammeldags håndkraft. Det vil sige, at Ostemesteren på Gedsted Mejeri vender blåskimmelkulturen rundt i osten under fremstillingen. Det er noget ganske særligt, da de fleste blåskimmeloste får deres skimmelkultur sprøjtet ind af kanyler på en maskine.
Den særlige tradition betyder for en Viking Blue, at ikke en eneste blåskimmelost er ens i udseende og blåskimmelstruktur. Den gode smag er dog den samme.
Ingredienser:
Osten: Økologisk pasteuriseret komælk, salt, mælkesyrekultur, vegetabilsk osteløbe, blåskimmelkultur.
Osteskorpe: Naturlig og kan spises.
Om mejeriet:
Gedsted Mejeri er et af de mindste mejerier i Danmark og har udelukkende specialiseret sig i produktion af økologiske blåskimmeloste. Mejeriet er en del af Thise Mejeri og ligger også kun 5 kilometer derfra, hvis man krydser Limfjorden.
Konsistens:
Viking Blue 60+ har en blød konsistens, som du nemt kan skære en skive af til brød, med en skarp kniv.
Smagsoplevelse:
Viking Blue 60+ fungerer til alle måltider, hvis du kan lide en kraftig og pikant smag med let sødme.
Modningsproces:
Ved sin modning på minimum et halvt år får Viking Blue 60+ sin pikante smag uden ammoniak.
Serveringstip:
Tages ud af køleskabet en halv time før servering. Serveres på et tapasbord eller som en snack til kraftig vin. Viking Blue 60+ smager desuden fantastisk på et stykke nybagt rugbrød evt. med syrlig marmelade såsom havtorn.
Her er Viking Blue serveret i bagte figner med honning.