Øko. Nørgaards gedefriskost 45+
Dansk gedefriskost fra en slægtsgård i Vestjylland, hvor Anne Marie og Tobias driver femte generation med 2-300 geder. Cremet, mild og med kun 0,5 g salt pr. 100 g — langt under de fleste oste.
Læs mere om osten
Smag og konsistens
Konsistensen er blød og smørbar, og smagen er stor uden at være skarp. Det lave saltindhold gør, at gedemælkens egen friskhed træder frem i stedet for at blive dækket. Det er en af de mildeste gedeoste, vi har.
Brug den som smør
Den er fed nok til at smøres direkte på brødet i stedet for smør, og mild nok til at tåle at blive krydret. Rør den op med hvidløg og urter, med citronskal og peber, eller med honning til morgenbordet. Den tager imod næsten hvad som helst.
Gården bag
Nørgaard har været i familien i fem generationer. Anne Marie og Tobias startede med geder i 2016 og driver økologisk med vægt på dyrevelfærd — gederne går på græs om sommeren og fodres om vinteren med gårdens eget foder.
Ingredienser
Næringsindhold
Fedt: 29 g
-heraf mættede fedtsyrer: 19 g
Kulhydrater: 0,5 g
-heraf sukkerarter: 0,5 g
Protein: 17 g
Salt: 2 g
Sådan fragter vi din ost
Vi forsøger at holde omkostningerne nede, så vi i stedet kan tilbyde gode priser på god øko ost. Vi håndskærer, håndvejer og håndpakker derfor alle varer, vi sender afsted fra vores webshop. Sådan her foregår det:
- Før vi sender dine oste til dig, vejer vi dem og pakker dem hver især ind i ostepapir eller film.
- Herefter vakuumpakker vi også hver især dine oste.
- I den typiske genbrugte papkasse lægger vi først et fryselegeme nederst.
- Til sidst pakker vi dine oste ind i bobleplast, og kassen lukkes med papirstape.
Holdbarhed på ost
Når osten ikke får ilt, modnes den heller ikke — heller ikke selvom du skulle have glemt at putte den i køleskabet, når du er kommet hjem. En vakuumpakket ost holder sig nemlig længere, så du kan uden bekymring købe stort ind til en uge eller måned ad gangen.