Øko. Le Gruyère AOP 50+
Le Gruyère AOP fra det sydvestlige Schweiz, opkaldt efter landsbyen af samme navn. Et helt år i hulelagring ved 13,5 °C, og en smag der skifter karakter undervejs i munden.
Læs mere om osten
Otte trin, der ikke må afviges
Fremstillingen af en Gruyère AOP er strengt specificeret i otte trin — fra mælken til modningstiden. Håndværket og ostemesterens erfaring går i arv fra generation til generation, og det er dét, mere end opskriften, der afgør resultatet.
Hvordan smager den?
Den begynder frugtagtig og bliver derefter mere jordagtig med en tydelig smag af nødder. Undervejs møder du små, knasende krystaller. Konsistensen er blød, men fast og næsten uden huller — kompakt, tæt og let smuldrende.
Hvad betyder hulelagringen?
Et år ved 13,5 °C og en luftfugtighed mellem 94 og 98 procent. Den høje fugtighed forhindrer osten i at tørre ud, mens den udvikler sin naturlige, brunligt rustfarvede skorpe. Indeni får den en mørk korngul farve og en flot tekstur.
Hvad serverer man til?
Ud af køleskabet en halv time før servering, og skær den i mundrette bidder. Den er lige så god alene som smeltet. Til at drikke: Champagne, Cava, Sauvignon Blanc, Riesling, Pinot Noir, Merlot eller en Chianti Classico.
Om InterCheese AG
Le Gruyère AOP 50+ er produceret af økologisk, schweizisk råmælk fra køer på InterCheese AG Mejeri. Mejeriet har eksisteret siden 1972 og blev kraftigt moderniseret i 2010. Fremstillingshallerne er bygget efter Minergie, en schweizisk standard for lavenergibyggeri: hele varmebehovet dækkes af geotermisk energi, taget er dækket af solceller, og resten af elektriciteten kommer fra vandkraft.
To medarbejdere tjekker alle oste dagligt under lagringen, og ingen ost forlader mejeriet, før driftslederen har godkendt den.
Ingredienser
Osteskorpe: Naturlig, men bør skæres fra.
* = Økologisk
Næringsindhold
Fedt: 32 g
-heraf mættede fedtsyrer: 20 g
Kulhydrater: 1 g
-heraf sukkerarter: 1 g
Protein: 27 g
Salt: 1,5 g
Sådan fragter vi din ost
Vi forsøger at holde omkostningerne nede, så vi i stedet kan tilbyde gode priser på god øko ost. Vi håndskærer, håndvejer og håndpakker derfor alle varer, vi sender afsted fra vores webshop. Sådan her foregår det:
- Før vi sender dine oste til dig, vejer vi dem og pakker dem hver især ind i ostepapir eller film.
- Herefter vakuumpakker vi også hver især dine oste.
- I den typiske genbrugte papkasse lægger vi først et fryselegeme nederst.
- Til sidst pakker vi dine oste ind i bobleplast, og kassen lukkes med papirstape.
Holdbarhed på ost
Når osten ikke får ilt, modnes den heller ikke — heller ikke selvom du skulle have glemt at putte den i køleskabet, når du er kommet hjem. En vakuumpakket ost holder sig nemlig længere, så du kan uden bekymring købe stort ind til en uge eller måned ad gangen.