Øko. Benedict Klosterost Esrom 60+
Som navnet antyder, blev denne ost oprindeligt fremstillet på et kloster. Klosterosten blev udviklet i det 12-13. århundrede af Benediktinermunke på Esrom Kloster i Nordsjælland – der nu kendes som Esrum Kloster. Det siges at en Benediktinermunk ved et uheld kom til at pode en Esrom med hvidskimmel, hvilket resulterede i denne ost.
Læs mere om osten
Det er kun Esrom, Danbo og Danablu, der er de tre eneste danske oste, hvis kvalitet og oprindelse er EU-certificeret. Klosterosten Esrom fik sit beskyttede navn i 1962, efter osten blev genopdaget i 1930’erne og endnu engang introduceret på de danske spiseborde.
Esrom er en halvfast komælksost med mange små huller. Benedict Klosterost får et helt særligt udtryk ved behandlingen med rødkitkultur, der resulterer i en smule syrlig og landlig duft, men med en blød og meget skærbar konsistens. Benedict Klosterost er et spændende indslag til din tapas og en lækker skive på brødet i madpakken.
Benedict Klosterost Esrom Hvidskimmel 60+ Mild, er produceret af økologisk, dansk mælk på Gedsted Mejeri Om mejeriet: Osten er produceret særskilt af Gedsted Mejeri for Thise Mejeri ud fra en gammel opskrift.
Konsistens: Benedict Klosterost har en fast og cremet konsistens og er nem at skære ud til portionsanretning.
Smagsoplevelse: Benedict Klosterost fungerer til alle måltider, da den har en mild og blød smag.
Modningsproces: Ved modning får Benedict Klosterost en stærkere smag, men flyder ikke ud.
Serveringstip: Skal ud af køleskabet gerne en halv time før servering. Serveres på både rugbrød, franskbrød, kiks og flutes. Benedict Klosterost smager fantastisk sammen med en god kraftig marmelade. Benedict Klosterost er en velegnet ost til tapas.
Ingredienser
Osteskorpe: Naturlig og kan spises.
* = Økologisk
Næringsindhold
Fedt: 33 g
-heraf mættede fedtsyrer: 21 g
Kulhydrater: 0,1 g
-heraf sukkerarter: 0,1 g
Protein: 17 g
Salt: 1,6 g
Sådan fragter vi din ost
Vi forsøger at holde omkostningerne nede, så vi i stedet kan tilbyde gode priser på god øko ost. Vi håndskærer, håndvejer og håndpakker derfor alle varer, vi sender afsted fra vores webshop. Sådan her foregår det:
- Før vi sender dine oste til dig, vejer vi dem og pakker dem hver især ind i ostepapir eller film.
- Herefter vakuumpakker vi også hver især dine oste.
- I den typiske genbrugte papkasse lægger vi først et fryselegeme nederst.
- Til sidst pakker vi dine oste ind i bobleplast, og kassen lukkes med papirstape.
Holdbarhed på ost
Når osten ikke får ilt, modnes den heller ikke — heller ikke selvom du skulle have glemt at putte den i køleskabet, når du er kommet hjem. En vakuumpakket ost holder sig nemlig længere, så du kan uden bekymring købe stort ind til en uge eller måned ad gangen.