Øko. Juleost Specialost 50+
Der er mange særlige ting ved denne Juleost fra Thise Mejeri. Én af dem er navnet, som betyder at osten fremstilles af mælken fra de økologiske gårde i dagene fra den 21. til den 25. december, da alle danske butikker holder lukket henover julen og mælken derfor ville brænde inde hos gårdejerne.
Læs mere om osten
Thises Juleost er derfor en bæredygtig ost, der foruden at være økologisk, også tager hensyn til bøndernes mælkeproduktion og højtiden.
Den særlige Juleost ligger og lagrer indtil næste jul i Hjerm Kalkgruber, hvor Thise Mejeri har deres ostelager. Her ligger den i absolut stilhed og mørke og bliver med tiden mere blød, fyldig og føjelig - både i smag og tekstur.
Juleost Specialost 50+ Lagret, er produceret af økologisk, dansk mælk på Thise Mejeri Om mejeriet: Juleosten ligger i Hjerm Kalkgruber, hvor Thise Mejeri har haft ostelager siden december 2013. Her ligger den i mørke og absolut stilhed, til den næste jul nærmer sig.
Konsistens: Juleost 50+ har en fast og hård konsistens, der kan rives, skrælles som flager eller skæres med en ostehøvl.
Smagsoplevelse: Juleost 50+ fungerer til alle måltider, da den har en sød, aromatisk og let saltet smag.
Modningsproces: Ved sin modning i kalkgruberne får Juleost 50+ sin smag, bliver mere fast og krystalliserende. Det er forresten proteiner, der krystalliserer - og ikke saltkrystaller!
Serveringstip: Tages ud af køleskabet en halv time før servering. Kan med stor fornøjelse serveres til en tapas, mens vi venter på højtiden. Eller serveret i et trekantet stykke, på et træskærebræt, med knive til hver gæst, som en lækker snack til vinen og den gode julemad. Juleost 50+ kan også anvendes som en gratinering af varme retter eller som flager i en god julesalat.
Ingredienser
Osteskorpe: Paraffin.
* = Økologisk
Næringsindhold
Energi: 1696 KJ / 408 kcal
Fedt: 32 g
-heraf mættet fedt: 20 g
Kulhydrat: 0,1 g
-heraf sukkerarter: <0,1 g
Protein: 30 g
Salt: 2,1 g
Sådan fragter vi din ost
Vi forsøger at holde omkostningerne nede, så vi i stedet kan tilbyde gode priser på god øko ost. Vi håndskærer, håndvejer og håndpakker derfor alle varer, vi sender afsted fra vores webshop. Sådan her foregår det:
- Før vi sender dine oste til dig, vejer vi dem og pakker dem hver især ind i ostepapir eller film.
- Herefter vakuumpakker vi også hver især dine oste.
- I den typiske genbrugte papkasse lægger vi først et fryselegeme nederst.
- Til sidst pakker vi dine oste ind i bobleplast, og kassen lukkes med papirstape.
Holdbarhed på ost
Når osten ikke får ilt, modnes den heller ikke — heller ikke selvom du skulle have glemt at putte den i køleskabet, når du er kommet hjem. En vakuumpakket ost holder sig nemlig længere, så du kan uden bekymring købe stort ind til en uge eller måned ad gangen.