Øko. Hollandsk Gedefriskost
Smag
Vores hollandske gedefriskost indeholder ikke meget vand, hvilket bidrager med en kraftig og dejligt frisk, og let syrligt smag.
Anvendelse
Vores friskost er ikke en smøreost, da den ikke indeholder særlig meget vand. Dog kan den lynhurtigt blive det, ved at tilføje lidt olie eller fløde, og så er den helt perfekt på en bolle - evt. drysset med salt og peber - men den kan også sagtens stå alene. Den er på dette stadie også perfekt at rulle ind i vores seranoskinke, og servere til tapas. Og ellers er den med den feta-lignende konsistens helt perfekt i salat, som ost til pizza, eller lign.
Sådan fragter vi din ost
Vi forsøger at holde omkostningerne nede, så vi i stedet kan tilbyde gode priser på god øko ost. Vi håndskærer, håndvejer og håndpakker derfor alle varer, vi sender afsted fra vores webshop. Sådan her foregår det:
- Før vi sender dine oste til dig, vejer vi dem og pakker dem hver især ind i ostepapir eller film.
- Herefter vakuumpakker vi også hver især dine oste.
- I den typiske genbrugte papkasse lægger vi først et fryselegeme nederst.
- Til sidst pakker vi dine oste ind i bobleplast, og kassen lukkes med papirstape.
Holdbarhed på ost
Når osten ikke får ilt, modnes den heller ikke — heller ikke selvom du skulle have glemt at putte den i køleskabet, når du er kommet hjem. En vakuumpakket ost holder sig nemlig længere, så du kan uden bekymring købe stort ind til en uge eller måned ad gangen.