Øko. Det Italienske ostebord
Tre håndplukkede, økologiske oste fra Italien — samlet til ét ostebord. Parmigiano Reggiano, Gorgonzola Arianna og Pecorino Toscana m/ Trøffel. Alt hvad du skal bruge for at smage Italien.
Læs mere om osten
Tre italienske oste med hver sin beskyttede oprindelsesbetegnelse: en hård toårig, en blød blåskimmel og en fåremælksost gennemsat med trøffel.
Parmigiano Reggiano DOP 32+ (2 år) begyndte med benediktinermunke, der med innovative kunstvandingssystemer skabte ideelle græsningsarealer ved Parma og Reggio Emilia. Resultatet var en ost så god, at to italienske astronauter i 1996 tog den med op i rummet. Fast, tør og let smuldrende — riv den, bræk den, men skær den aldrig. Det er ikke god kutyme, ifølge de stolte italienere.
Gorgonzola Arianna DOP 48+ blev til ved et uheld, da en forelsket og dagdrømmende mejerist blandede gammel, mugnet osteløbe i frisk mælk. Ostemesteren tvang ham til at smage — og til alles forbløffelse var det godt. Blød, cremet og sød med subtile noter af blåskimmel — den mildeste vej ind i blåskimmel, vi kender.
Pecorino Toscana m/ Trøffel 53+ kommer fra Canti-familiens grottelagrede mejeri i Toscana, drevet i over 60 år. Osten gnubbes med olivenolie under lagringen og er gennemsat med sorte sommertrøfler. Ved første bid smager du fåremælkens sødme — derefter kommer den jordagtige trøffeleftermag og tager over.
Alle tre oste er økologiske og vakuumpakkes friske hos os, inden de går afsted.
Sådan fragter vi din ost
Vi forsøger at holde omkostningerne nede, så vi i stedet kan tilbyde gode priser på god øko ost. Vi håndskærer, håndvejer og håndpakker derfor alle varer, vi sender afsted fra vores webshop. Sådan her foregår det:
- Før vi sender dine oste til dig, vejer vi dem og pakker dem hver især ind i ostepapir eller film.
- Herefter vakuumpakker vi også hver især dine oste.
- I den typiske genbrugte papkasse lægger vi først et fryselegeme nederst.
- Til sidst pakker vi dine oste ind i bobleplast, og kassen lukkes med papirstape.
Holdbarhed på ost
Når osten ikke får ilt, modnes den heller ikke — heller ikke selvom du skulle have glemt at putte den i køleskabet, når du er kommet hjem. En vakuumpakket ost holder sig nemlig længere, så du kan uden bekymring købe stort ind til en uge eller måned ad gangen.