Osten
Nørgaards gedeost i saltlage, kan evt. egne sig som et alternativ til den græske ‘Feta’, hvis man kan undvære fåremælken. Osten er nemlig en cremet, smuldrende ost lavet på 100% gedemælk, i saltlage, så smagen er naturligvis domineret af syre og en let salt. Brug den bl.a. i din salat, på en pizza, som tilbehør, eller til en creme.
En gård med respekt for sit produkt
Gården Nørgaard, ligger i vestjylland, og er en slægtsgård, som har været i familien i flere generationer, som nu har nået den 5. på gården. Gården er ejet af Anne Marie og Tobias, som startede i 2016, med 120 malkegeder. Nu har gården 2-300 geder. Gården drives økologisk, og med stor vægt på god dyrevelfærd. Gederne fodres med græs i sommerhalvåret, og om vinteren med fodder af egen avl.